Ost fra eget mejeri, hjemmelavet is, kød fra egne kvæg
Elmegaarden’s Gårdbutik
I Elmegaarden’s Gårdbutik, finder du alt godt fra jord til bord. Vi har forskellige udskæringer af hereford kødkvæg, grise og lam. Vi producerer selv vores ost, og som en del af vores gårdmejeri har vi ligeledes egen produktionen af hjemmelavet is. Ligesom i vores oste er råvaren her mælken fra Naturmælk kombineret med den valle som udvindes fra vores osteproduktion. Udover det sælger vi også diverse specialiteter.
Ostedisken bugner altid med et bredt udvalg af vores egne standard oste, men har som regel også resultatet af forsøg på nytænkning, såsom vores røgede Danbo-type, hvilken vi ryger sammen med spegepølserne og giver en perfekt smag til tapasbordet. Vi har også Gauda-typer med alverdens krydderier chilli, oregano, valnødder etc.
Isfryseren er i sæson altid fyldt med flere smagsvarianter, her eksperimenterer vi også, så hvis du er heldig kan du måske tillokke dig en isbåd eller vaffel med de nyeste smage. Vi sælger et bredt udvalg af egne tilkøbsprodukter. Prøv en Elmegård bryg, En Elmegård most, en Elmegård rød- eller hvidvin, Elmegård Sennep, rødbeder, marmelade etc.
Som supplement og kompliment til vores egne produkter henter vi altid en masse spændende hjem fra eksterne samarbejdspartnere. Følg med på Facebook og Instagram hvor vi løbende informerer omkring udskiftning i dette sortiment.
Åbningstider:
Onsdag til lørdag
kl. 14.00 – 17.00
eller efter aftale
Send os en mail, hvis i vil handle uden for åbningtiderne på elmegaarden@elmegaarden.dk.
Mejeriet
Elmegaardens gårdmejeri er bygget i 2004 og blev taget i brug oktober samme år. Mejeriet er Danmarks mindste mejeri, som producerer ca. 200 kg. ost om ugen, 100 pakker smør, 35 liter gammeldags kærnemælk og hver 14. dag 350 liter hjemmelavet is. Da vi kun har kødkvæg i vores produktion, køber vi mælken ude, men derfor går vi bestemt ikke på kompromis med kvaliteten
Gårdbutikkens produkter
I gårdbutikken har vi et stort udvalg af gårdens egne produkter. Vi har forskellige udskæringer af hereford kødkvæg, frilandsgrise og frilandslam.
Dyrene, der slagtes, transporteres fra gården og til slagteren, hvor de også behandles så skånsomt som muligt for at bevare de gode egenskaber i kødet, således at spise- og smagskvalitet til hver en tid er i top. Efter slagtningen hænger kødet og modner på krog i kølerum i 14 til 21 dage inden det parteres og pakkes til vor butik.
Ved vores hereford oksekød vil vi gerne fremhæve en fremragende fedtmarmorering, der gør at kødet aldrig bliver tørt under stegning. Du får et stykke, kød der bevarer sin mørhed og især den kraftige smag. Elmegaardens hereford lever op til de store krav til en dyreetisk forsvarlig driftsform. Det har udmundet sig i et diplom fra Dyrenes Beskyttelse. Med hensyn til udskæringer har vi alle de gængse udskæringer og stege i forskellige størrelser, men for blot at nævne nogle har vi:
Hereford
Oksemørbrad
Oksefilet/Oksehøjreb
Bovsteg/Tyndsteg/
Cuvette/Coulottesteg
Engelsk bøf/Tournados/Entre Cote/Flanksteak
Oksefars
Stroganoff/Gullash/
Benløsefugle/Kalveschnitzler
Frilandsgris
Kamsteg/Nakkesteg/
Skinkesteg/Ribbensteg
Alm. Koteletter/Nakkekoteletter
Småkød i tern
Skinkeschnitzler
Svinefars
Frilandslam
Lammekølle/Lammebov
Lammeryg
Lammekoteletter
Lammefars
Diverse