Lad Elmegården danne rammerne til dit næste arrangement.
Elmegaarden’s lokaler
Vi er klar over at en hver begivenhed kræver helt specielle rammer. Vi tilbyder derfor at I frit kan vælge hvilken af vores lokaler, der skal være omdrejningspunktet for netop jeres arrangement. Uanset hvilken sal I vælger, hygger vi om vore gæster med god hjemmelavet mad, så vidt mulig af gårdens egne produkter.
Vi lægger stor vægt på at give vores besøgende en oplevelse. Efter en god middag giver vi derfor altid vores gæster muligheden for at besøge dyrene i staldene eller at gå en tur ud på marken, så man ved selvsyn kan se, at Elmegaard sætter dyrevelfærd i højsædet. Er man til en gåtur i naturen kan man gå ned til søen eller ud i den gamle landbohave. Gårdbutikken, gårdmejeriet og vinkælderen er selvfølgelig også altid åbent for gæsterne.
Kursus & Events
Vores lokaler og faciliteter er oplagte til at danne rammerne omkring såvel konferencer som events. Så hvis du står og mangler lokalerne og forplejningsmulighederne til dine medarbejdere, kunder eller samarbejdspartnere har vi et hav af muligheder, både indendørs og udendørs. Vi har igennem Corona blandt andet skabt rammerne til flere udendørsmøder rundt om bålstedet og med vandring på vore marker og holdt fødselsdage i vores maskinhus – kort sagt, vi har højt til loft og mange muligheder. Kontakt os for dialog om mulighederne.
Hestestalden
I den gamle hestestald har vi bevaret det originale loft med hvælvinger, så man sidder med fornemmelsen af hvor staldbåsene har været opstillet. Det giver en helt unik ramme til netop dit arrangement, som er med til at give både dig og dine gæster en særlig oplevelse.
Der er i denne sal plads til op mod 60 personer.
Høloftet
På det gamle kornmagasin, som ligger ovenpå Hestestalden har vi også været tro mod bygningens oprindelige formål. Der er i loftet synlige bjælker, som i gamle dage blev brugt til at inddele rummet til forskellige kornsorter. I dag danner dette lokale oftest rammerne om de større fester, blandt andet kan nævnes bryllupper, fødselsdage og jubilæer.
Der er i denne sal plads til op mod 100 personer.
Grillhytten